Pakketips 📦
Brug bæredygtig emballage og pak din vare godt ind, så emballagen passer til indholdet og kan holde til transporten. Brug gerne noget, du allerede har derhjemme, for eksempel en skotøjsæske, men sørg for, at det materiale, du bruger til indpakning, er rent og tørt.
Hvad hvis min pakke indeholder flere dele?
Pak hver del seperat for at undgå skader. Hvis du bruger en æske, skal du udfylde tomrummet, så delene holdes stabile.
Hvad bør jeg bruge som emballage?
Brug materialer som gamle aviser, stof eller magasiner i stedet for plast, når du pakker dine varer. Brug en æske, hvis det er nødvendigt, eller genanvendelige poser. Hvis du bruger poser, skal du sørge for, at de er solide, rene og kan holde til transporten. Hvis skaden skyldes mangelfuld emballering, er sælger ansvarlig for skaden.
Nogle pakker kræver lidt ekstra 💌
Skrøbelige varer (porcelæn, glas, smykker)
Pak hver del enkeltvis og brug rigeligt med materiale til at beskytte varerne. Brug en solid æske med polstring for at forhindre bevægelse.
Væsker (hudpleje, parfume, makeup)
Brug vandtætte poser, der kan lukkes tæt, for at forhindre lækage. Tilføj polstring for at holde varen/varerne stabile.
Teknisk udstyr (pc, telefoner, kameraer)
Pak udstyret ind i gammelt tøj, stof eller håndklæder, og læg det i en æske med ekstra beskyttelse.
Skarpe varer (værktøj)
Dæk dem til med gammelt tøj eller papir. Brug en solid æske med beskyttelse.
Bløde pakker (tøj & andre tekstiler)
Fold dem pænt sammen i genanvendelige poser, der kan holde til transporten eller små æsker med minimal polstring.
Flade og runde genstande (malerier, plakater, yogamatte)
Beskyt varen med stof eller avispapir og brug en flad æske. Til runde genstande som plakater eller yogamåtter kan du bruge en æske og udfylde tomrummet med aviser, så varen ligger stabilt.
Husk, at du skal følge de pakkemål, der er angivet i chatten mellem sælger og køber, og at fragtleverandørens vilkår gælder for alle forsendelser via os 🚚
