Har Tise et retursystem? 🤔
Nej, på nuværende tidspunkt har Tise ikke sit eget retursystem. Det betyder, at hverken igangværende køb eller allerede gennemførte handler kan returneres direkte gennem appen.
Hvordan går jeg frem ved enighed om retur - uden at køber har oprettet en sag hos Tise? 🫣
Selvom Tise ikke tilbyder en egentlig returordning, kan I gennemføre en retur på følgende måder, hvis begge parter er enige:
Personlig overlevering 🤝🏼 Hvis køber og sælger befinder sig i nærheden af hinanden, kan I aftale en personlig overlevering af varen. Tilbagebetaling skal i så fald aftales og gennemføres privat mellem parterne.
Oprette en ny tise 👔 Hvis et fysisk møde ikke er muligt, kan køber oprette en ny tise for varen, så sælger kan købe varen tilbage. I dette tilfælde går betalingen via Tise, og I undgår privat betaling.
💡 Bemærk, at en returaftale udelukkende indgås mellem køber og sælger på eget ansvar, og Tise har ikke ansvar for eventuelle kontraktbrud fra nogen af parterne. Du kan læse mere om dette i vores brugervilkår her.
Hvordan går jeg frem ved enighed om retur – når køber har oprettet en sag hos Tise? 📝
Når køber har oprettet en sag hos os, vil al kommunikation om en eventuel retur foregå i chatten mellem køber og sælger samt via e-mail eller direkte chat med Tises supportteam.
I den oprettede rapport vil køber modtage videre vejledning om, hvordan returen kan gennemføres. Vores supportteam følger løbende op på sagen og hjælper jer undervejs i processen med nødvendig information.
⚠️ Bemærk! I rapporterede sager håndteres refundering gennem Tises system, og der kan være flere årsager til en retur. I denne artikel tager vi kun udgangspunkt i situationer, hvor begge parter er enige om en retur.
Hvordan gør jeg ved enighed om retur – når jeg har købt noget fra Second Chance? ♻️
Hvis du har købt noget via en Second Chance-profil, kan du følge denne artikel for yderligere vejledning.
⚠️ Bemærk! Denne fremgangsmåde gælder kun for køb foretaget gennem en Second Chance-profil. Hvis du følger guiden uden at købet vedrører en Second Chance-handel, kan du risikere ekstra omkostninger ved retur.
Kommer Tise til at få et retursystem i fremtiden? 🚀
Vi arbejder løbende på at forbedre Tise og vurderer kontinuerligt nye løsninger - herunder et muligt retursystem i fremtiden. Indtil en eventuel returproces bliver indført, gælder de ovenstående løsninger.
Husk, at tydelig og god kommunikation mellem køber og sælger er nøglen til en tryg og ordentlig handel 💚
